Ipsos investerer i video- og billedanalyse

Hos Ipsos ved vi, at der er et enormt potentiale i anvendelsen af video- og billedmateriale i markedsanalysen. Ved at lade forbrugerne filme deres egne rutiner, hverdag og specielle øjeblikke får vi adgang til autentiske og underbevidste handlinger og reaktioner, der ellers kan være svære at afdække.  

Med dette opstår dog også et behov for at kunne opbevare, organisere og udtrække mening fra de store mængder af visuelle data. I den forbindelse har Ipsos gennem de sidste par år samarbejdet med videoanalysefirmaet Big Sofa.

Da vi forventer et stigende behov for video- og billedanalyse i fremtiden, har Ipsos valgt at investere i Big Sofas platform til netop dette formål. Investeringen har allerede styrket forholdet mellem Ipsos og Big Sofa betydeligt, og samarbejdet forventes at udvikle sig yderligere i den nærmeste fremtid. Investeringen hjælper desuden Big Sofa med at accelerere udviklingen af deres platform og integrere nye typer af teknologier og analyser.

Alt sammen noget, der skaber større værdi for vores kunder.

Du kan læse mere i vores pressemeddelelse og se en videopræsentation af Big Sofa herunder:

Big Sofa.jpg