Fordi analysen skal bringe liv til livet

Fremtidens markedsanalyse er HOT and COLD. HOT er metoder, der fanger det intuitive og i konteksten. COLD er metoder, der er appellerer til det rationelle og analytiske. Det handler om at komme bag om forbrugernes ubevidste og bevidste valg. Om venstre og højre hjernehalvdele. Femtidens analyse er ikke længere kvantitativ eller kvalitativ. Tværtimod består den gode analyse af den rigtige kombination af begge dele.

Hos Ipsos møder du de nyeste værktøjer og nogle af landets mest erfarne konsulenter med baggrund inden for blandt andet antropologi, kommunikation og medievidenskab. De arbejder tæt sammen med vores eksperter i blandt andet conjoint, innovation og kvant. Vi brænder for at udfordre jer. Og i særdeleshed at bruge den teknologiske udvikling og den nyeste hjerneforskning til at komme endnu tættere på.

HOT & COLD er ikke enten kval eller kvant. Det er viljen til at være nysgerrig og til at tilrettelægge det analysedesign – det mix af værktøjer – der bedst matcher din udfordring.

Hent vores brochure her.

 
 

Fremtidens analyseværktøjer i dag

Få inspiration fra nogle af de nyeste metoder i HOT & COLD værktøjskassen. Se de nye muligheder som det, de er: et analyseunivers, der hele tiden bliver større. Vi hjælper dig med at navigere, så I kommer så tæt på virkeligheden som muligt.

 

 

Etnografi - HOT

Tænk hvis du kunne være en flue på væggen en tirsdag aften?

Hos Ipsos er vi specialister i at designe etnografiske analyseforløb, der gør det muligt at forstå dine forbrugere i deres naturlige miljø. Du kommer med bagom det, kunderne siger. Hvad er automatisk adfærd? Hvordan påvirker kulturen og omgivelserne adfærden? Hvad betyder den enkelte forbrugers baggrund for, hvordan de handler? Udbyttet er langt dybere og mere detaljerede svar på dine forbrugeres behov og skjulte markedsmuligheder.


Online Communities COLD/HOT

Tænk hvis du kunne genetablere navlestrengen til dine forbrugere?

Vi samler din målgruppe i en form for Facebook med hele analysepaletten integreret. Det gør analysen mere engagerende og frem for alt interaktiv. Vi sammensætter panelerne, så de matcher dine målgrupper. Du får direkte adgang til debatter og resultater – og kan selv skyde nye temaer ind. Teknologien giver unikke muligheder for at bruge visuelle virkemidler. Fx kan du få testet hyldeplaceringer, butiksindretning, marketingaktiviteter osv. via 3D-animationer og visuelle spørgsmål. Udbyttet er dyb forbrugerindsigt – i realtime.

 

Knowledge Curation - COLD

Tænk hvis du kunne nøjes med at få det ud af skyen, du har brug for?

Vi konceptualiserer indsigter og skræddersyr en kombination af eksisterende viden, ny viden og researchresultater med relevans for dine kolleger, dit eget marked og dine egne forbrugere. Hvis du ønsker det, kan vi også sætte vores unikke, digitale Insight Cloud platform op til jer. Uanset, så sikrer vi en målrettet forbindelse til ”skyen”. Når I ønsker det og efter behov.

 

Formidling – HOT/COLD

Tænk hvis du kan se skoven for bare træer – og analysen IKKE ender i en skuffe?

Viden der lever i organisationer skaber bedre resultater. Ipsos bruger videoer, animationer, lyd og app’s, der hjælper med at gøre det komplicerede enkelt. Vi insisterer på at trække de mere vidtrækkende konklusioner op før de andre og i det hele taget sprænge formatet. Analyseresultaterne skal gives en form, så I kan sende dem på arbejde. Overbevisende og overraskende formidling er et af de områder, vi prioriterer højt.



Censydiam - HOT/COLD

Tænk hvis din segmentering både kunne kortlægge følelser og identificere vækstlommer?

Censydiam er Ipsos’ værktøj til at mappe dine forbrugeres følelsesmæssige drivere. Udbyttet er unikke segmenter og klart beskrevne homogene grupper i markedet. Og dyb indsigt i både dit eget og konkurrenternes brand. Censydiam analysen er værdifuld, når du arbejder med at differentiere dit band og til at identificere og udnytte huller i markedet for dine produkter. Censydiams 8 fundamentale forbrugermotivationer er forskningsmæssigt valideret.

 

 

 

Social Business Intelligence – COLD/HOT

Tænk hvis du kunne lytte med på de sociale medier?

Vi trawler internettet for eksisterende diskussioner og fora. Lytter til temaer og holdninger. Afkoder trends og ”whats now, right now?” Om din branche, dit produkt, dit brand. Hvad siger de? Hvor meget siger de? Hvad siger de om dine konkurrenter? Det kan give unik inspiration og en helt aktuel temperaturmåling fra markedets stemmer.

 


Neuroscience - HOT

Tænk hvis du kunne faktatjekke det forbrugeren siger, mens de siger det?

Forbrugere siger ofte ”det er ikke noget for mig”, mens målinger af personens hjernebølger og fysiske reaktioner siger det modsatte. Neuroscience er mere relevant og tilgængeligt end nogensinde før. Metoden åbner en dør til det, vi ved er nøglen til at forstå mange beslutninger: de følelser og den intuition, der bor i frontallapperne i vores hjerne. Den teknologiske udvikling har gjort teknologien mobil. Og takket være hjerneforskningen kan Ipsos nu oversætte resultaterne til detaljeret viden om fx præference og købshensigt.