Back to All Events

Klima-kløften: Lever du op til forbrugernes klimakrav?

Klimaet er på alles læber i disse måneder. Folk marcherer i gaderne for at få politikerne til at handle, og kravet til virksomhederne og bæredygtigt forbrug har aldrig været større. Torsdag den 20. juni inviteres du til morgenkaffe og en inspirerende session, hvor vi præsenterer resultaterne fra vores store klimaundersøgelse blandt de danske forbrugere og giver dig konkrete råd til, hvordan du lever op til de stigende klimakrav nu og i fremtiden.

I år er det 10 år siden, København var vært for COP15 klimatopmødet i Bella Center. Dengang gennemførte Ipsos en undersøgelse blandt danskerne om deres forhold til klimaændringer, og hvordan deres forbrug blev påvirket af den spirende klimabevidsthed. Men hvordan har danskernes syn på klima og klimaændringer udviklet sig? Det har Ipsos undersøgt ved at gentage undersøgelsen fra 2009 samt opdatere med de nyeste tendenser inden for bæredygtigt forbrug.

Én ting er sikkert: forbrugernes krav til virksomhederne om at agere ansvarligt – samt kravet til deres eget forbrug – er steget.

Den 20. juni kan du blandt andet få indsigt i:

  • Hvordan forbrugernes klimabevidsthed er ændret – særligt blandt de unge

  • Hvilke forventninger de har til virksomhederne

  • Hvordan de allerede har ændret adfærd på en lang række områder

Vi får også besøg af Jens Lanvin, én af Ipsos' trend-eksperter, der vil give sit bud på de næste strømninger og forbrugerkrav inden for klimaområdet, herunder:

  • Er klima-bekymringerne og bevægelserne noget vi kan forvente fremover?

  • Hvilke sub-kulturer inden for bæredygtighed findes, og hvilke kan forventes at få størst indflydelse fremover?

  • Er de sociale normer omkring klima i forandring?

  • Er det også godt for forretningen at fokusere på klima og bæredygtighed?

Det praktiske

Morgenbriefingen afholdes torsdag den 20. juni fra kl. 9.00 – 10.00 på vores kontor i Store Kongensgade 1, 1264 København K. Dørene åbner kl. 08.30, hvor vi serverer en let morgenmad og varm kaffe. Der er selvfølgelig gratis adgang. Vær opmærksom på, at morgenbriefingen foregår på engelsk.

Du tilmelder dig ved at udfylde tilmeldingsformularen.

Navn *
Navn
Earlier Event: April 25
Connected Health* Trends & konsekvenser
Later Event: September 26
Få mere ud af dine produkttests